Børn bliver ældre, og ser jeg bort fra det hensygnende noget nostalgiske minde om, hvor dejlige de alle – også var – som små, så er det helt fantastisk at opleve den rejse de nu er på. Rejsen fra barn til voksen.
I sommers mødtes jeg med min ældste datter oppe på tagterrassen på Illum. Dér højt oppe over det evigt pulserende københavnske hovedstrøg sad jeg og lyttede til hendes oplevelser på en netop afsluttet tur til Berlin, og det slog mig, at skønt jeg altid vil være bekymret, når mine døtre færdes ude, så var der intet behov for formaninger. Hendes egne betragtninger og tanker om turen viste mig så tydeligt, at nok har jeg en datter, der gerne vil opleve verden og er åben over for kulturforskelle, men som også har en (kunne jeg sige fornuftig) velovervejet og moden tilgang til det eventyrlystne.